Tilbage til Fortællinger

E-mail

 

 

Copyright: Ib Christensen

Latest update: 02.06.2001.

 

 

 

Den gamle latinskole i Ærøskøbing. Bedre kendt som "Visdomskilden".

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Søndergade i Ærøskøbing.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tilbage til Fortællinger

Frygten for Kolera.

I året 1831 nærmede en kolera epedemi sig Danmark, og dermed også Ærø. Myndighederne var bekymrede for sygdommen, som dengang ikke kunne helbredes, og derfor blev følgende forordning udstedt:

Da den kongelige Overret har befalet, at føre de fornødne Foranstaltninger til at afværge den, under Navn af Cholera Morbus, allerede i længere Tid herskende farlige Sygdom, som nu ej alene har vist sig i Riga, men også i Memel og Danzig, og at drage Omsorg for Kystens Bevogtning, så anordnes på Amtmandens Vegne herved følgende:

§1.Intet Fartøj, hverken indenlandsk eller fremmed, må lægge an eller landsætte Personer eller Varer, undtagen ved Ærøskøbing eller Marstal. Både, hvis ejere bor på Landet, tillades vel at lande, dog forbydes det Mandskabet under svær straf at have Samkvem med noget skib i Søen, eller at optage Personer eller Varer af et sådant.

Ligeledes skulle bådførerne være pligtige til at besvare de Spørgsmål, der af Strandvagterne eller Opsynsmændene måtte blive dem forelagte, således som de på Forlangende fortrøste sig til at bekræfte det med deres Ed, Vægre de sig herved eller have de overtrådt forestående Bud, må det dem ej tillades at gå på land, men henvises til Ærøskøbing eller Marstal.

Færgebådene som ankomme til Søby, kan Landgangen tilstedes, mår Færgefolkene på førannævnte måde erklære, ej at have haft samkvem med noget skib på deres Tur, i modsat fald afvises de. Fremmede både tør ej lande uden ved Ærøskøbing eller Marstal.

§2. Hele kysten besættes med Strandvagt, som Dag og Nat har at våge over, at intet Fartøj, undtagen under de anførte Betingelser, lander på Kysten, sætter Personer eller Varer i Land eller træder i Forbindelse med Kystens Beboere eller deres Både.

Til denne Vagttjeneste opbydes alt Mandskab fra 18 - 60 års alder. De afløses efter 6 Timers forløb. Landmændene i Landsbyerne og Vrågerne i Herremarken tilsige dem og gøre Strandopsynsmændene derom Efterretning.

§3. Kysten inddeles i dette Øjemed i 26 Distrikter, og for hvert Distrikt ansættes en Opsynsmand, nemlig:

 1. Halvboelsmand Peder Hansen, Haven.

 2. Landmand Hans Christensen for den Nordre Side af Søebyemark.

 3. Boelsmand Peder Pedersen for den Søndre Side af Søebyemark.

 4. Parcellist Hinrich Christensen i Røndal for Søebyegårdsmark.

 5. Boelsmand Christian Madsen Rasmussen for Lebymark.

 6. Boelsmand Christen Christensen for Skovbymark.

 7. Boelsmand Rasmus Madsen for den Nordre Side af Vesterbregninge Mark.

 8. Boelsmand Rasmus Andersen for den Søndre Side af Vesterbregninge Mark.

 9. Halvboelsmand Anders Hansen Thomsen for den Nordre Side af Østerbregninge Mark.

10. Boelsmand Philip Pedersen for den Søndre Side af Øster Bregninge Mark.

11. Parcellist Claus Christensen for Vodrupmark. (Min tip-tip-oldefar)

12. Boelsmand Peder Hansen for Vindeballemark.

13. Boelsmand Albert Jørgensen for Tranderupmark.

14. Boelsmand Albert Christensen, Østre for Bornis.

15. Halvboelsmand Christen Hansen Erichsen for Oldaumark.

16. Halvboelsmand Hans Pedersen for Risemark.

17. Landmand Jens Jørgen Moritzen for Stokkebymark ved den Østre Side.

18. Fjerdings-Boelsmand Christen Clausen i Øesemark for Snekkemose og Borret.

19. Halvboelsmand Tørkel Christensen for Dunkjærmark.

20. Parcellist Rasmus Hansen Vestre i Veisnes, for Graastensmark.

21. Halvboelsmand Laurits Hinrichsen paa Knasterbjerg for Gudsgavemark.

22. Halvboelsmand Erich Erichsen for Ommels Nordøstside.

23. Halvboelsmand Claus Rasmussen Agerled for Ommels Sydvestside.

24. Fjerding-Boelsmand Johan Clausen Bay for Ommelshoved.

25. Boelsmand Claus Andersen i Kragnitz for Kragnismark.

§4. Disse opsynsmænd har, i forbindelse med Strandvagterne, at sørge for, at denne Anordning på det nøjagtigste udføres, og have først at påse, at Strandvagterne behørig opfylde deres pligt, og i manglende Fald øjeblikkelig at anmelde en sådan pligtforsømmelse for Landfogden. Strandvagterne derimod befales herved under alvorlig straf, at vise Opsynsmændene ubetinget lydighed.

§5, Skulde en Skipper modsætte sig Strandvagtere eller Opsynsmændenes Anordninger, saa haave samtlige Beboere i Omegnen, hvis De ej vil udsætte sig for svær Straf, at yde Dem den behøvede Hjælp.

§6. Dersom Naboerne skulde nægte deres Hjælp, har opsynsmændene, som overhovedet i ethvert tvivlsomt Tilfælde, straks at henvende sig med en Henvendelse herom til Langfogden, som da vil træffe de nødvendige Foranstaltninger og drage Vedkommende til Ansvar.

§7. Skulde et Fahrtøi, uagtet disse Forholdsregler, sætte Personer eller Varer i land, må Personerne hvis Fahrtøiet allerede har forladt Kysten, strax arresteres, og til Landfogden afleveres, hvorved enhver Berørelse maa undgaaes. Er Fahrtøiet derimod endnu ved Landet, da tvinges de landsatte Personer til igen at gaa ombord, og Fahrtøiet til strax at forlade Kysten.

Varer, som maatte være landsatte, maa Udskiberne, hvis de endnu ere tilstede, strax bringe tilbage til Fahrtøiet, men ere disse borte, maa der sættes Vagt ved Varerne og uopholdelig gjøres Anmeldelse til Landfogden. Ingen maa tillades at berøre Varerne.

§8. Skulde det muelige Tilfælde indtræffe, at et Skib strandede eller Strandgods drev i Land, da har Strandfogderne saavel som Landets samtlige Beboere nøje at efterleve Qaranta-Forordningens § 33.

§9. Færgemanden i Søebye befales herved paa Farten til Mommark eller andetsteds hen, paa ingen Maade at indlade sig i Samquem med noget Fahrtøi, de Mommarker Færgebaade undtagen, og ikke at modtage af noget andet Fahrtøi enten Personer eller Varer.

§10. Ved Marstal sker Bevogtningen ved 2 bemandede Baade efter Foranstaltning af Sundheds-Commissionens i Marstal boende Medlemmer. Det dertil behøvende Mandskab tilsiges af Sandmanden og Vraagerne i Flækken Marstal.

§11. Sluttelig gjøres det Landets samtlige Beboere og især Sandmændene og Vraagerne til Pligt, hvis de skulle bemærke, at Fahrtøier lægger til Land, eller at de ville landsætte Personer eller Varer, uopholdelig at underrette Opsynsmændene herom og at yde disse paa deres Forlangende den fornødne Hjælp.

Ærøeskjøbing i Landfogderiet

den 15.de Juni 1831

Carstens.

 

Grunden til de omfattende foranstaltninger skyldes sikkert at Børnekopper var kommet til Ærøskøbing i 1824 med et skib, og at myndighederne ikke ønskede en gentagelse med den ligeså smittefarlige Kolera.

Det vides ikke hvor længe disse foranstaltninger stod på, eller om de overhovedet nogensinde blev iværksat, men forberedelserne til at beskytte øen blev i hvert fald taget.