Copyright: Ærø Genealogy
Lidt om Voderup Klint:
|
|
|
Voderup Klint.
De fleste som blot besøger Voderup Klint kortvarigt, får sikkert det indtryk, at klinterne har set ud som de gør nu, i flere hundrede år, men for Voderups beboere, som har fulgt klinterne på tæt hånd igennem mange år, er de ændringer der årligt sker på klinterne meget synlige.
Desværre er udstykningskortet fra 1766 ikke tilstrækkeligt detaljeret til, at man kan se hvordan klinten dengang har set ud, men på kortet fra 1847, er det dog muligt, at få indtryk af, hvordan klinten så ud, for godt 150 år siden.
De største forandringer ser ud til, at være sket, i den såkaldte smedens klint matr. 14a og naboparcellen matr. 12b, hvor kortet giver indtryk af, at dette område dengang lå væsentligt højere end nu. Så sent som i min barndom, i begyndelsen af 1960'erne, lå dette område noget højere end i dag, hvilket tydeligt ses ved strandkanten, hvor der dengang var en mindre klint i strandkanten og til den nederste terasse. I dag er området ved den gamle bådeplads, ved at synke lavere end den øverste del af strandkanten, og strandkanten ligger i dag bag det forreste af klinten på et kort stykke. Indtil begyndelsen af 1970'erne, lå der på dette sted også et mindre vandhul, som forsvandt efterhånden som klinten sank.
Ved den øverste del af smedens klint, har der siden begyndelsen af 1970'erne været en ny terasse. Dette skred skete pludseligt, og i løbet af et par år, sank jorden ca. 1,5 meter. Siden den tid er det sunket endnu ca. 4 - 5 meter eller mere.
Dette sidste store skred, er i dag kun synligt, øverst på smedens klint, men faktisk var der i tiden efter skredet en synlig revne i jorden, som strakte sig fra midt i Klinteskiftet (matr. 5a) til smedens klint. Denne revne eller skred var blot 10 - 20 cm højt, og kunne stadig ses i adskillige år efter.
Dette er dog ikke den eneste gang, hvor der på klinten har været større skred i nyere tid. Bl.a. rapporteres der om et større skred i 1834 og den 11 oktober 1890 var et mindre jordskælv skyld i, at dele af klinten skred. Desværre foreligger der mig bekendt, ikke nogen optegnelser over, hvilke dele af klinten der skred, ved disse to lejligheder.
Ved studier af de gamle kort, ser det dog ud til, at der skal være sket et større skred i den øverste del af matr. 12b i tiden mellem 1766 og 1847, og dette er muligvis det rapporterede skred i 1834.
Der er også i tiden efter matrikuleringen i 1867, sket skred i parcellerne 22d, 23b, 24b, 25c, 25d, 26b, 27d og 27e i den sydøstre del af klinten, og formodentlig er det en del af disse skred, som er sket i 1890.
Ved de gamle diger, som endnu ses ovenfor hele den vestlige del af klinten fra matr. 9b til Vesteraas, samt i skellet mod Tranderup bys marker, og som formodentlig er opført i Herregårdens tid mellem år 1624 til 1767, ses det tydeligt at enkelte af terasserne er sunket efter at digerne blev bygget. Den østlige del af diget ovenfor matr. 12b anes stadig midt på terassen, mindst 12-15 meter under det oprindelige niveau, og ved matr. 14 b (Smedens Klint) ses diget nu for enden af den øverste terasse.
Diget i skellet mod Tranderup bys marker, ligger omrent midt i et skred, hvorfor det meste er forsvundet, men ved foden af den nederste terasse i smedens klint ligger endnu sten fra dette dige, hvilket tyder på, at denne del af klinten er skredet i tiden mellem 1624 til 1767.
En del af de markante stendiger der ses i klinten, som skel imellem matr. 14b, 12a, 12c og 9, må være opført i tiden omkring 1865, da denne del af klinten deles i dette år, efter at have været dyrket i fælleskab af flere ejendomme. Det er da også tydeligt, at der ikke har været større skred, i denne del af klinten, siden disse diger blev anlagt, da digerne følger den markinddeling, der blev foretaget ved delingen af disse parceller i 1865. Enkelte steder, er digerne opført på skrænterne, som jo egentlig er brudflager, og dette viser, at digerne er yngre end skredene.
Det store dige, som følger skellet mellem klinteskiftet, matr. 5a og klinten ved matrikel 14b, fra den øverste klint til klinten nærmest stranden, må formodes at være et markinddelings dige fra herregårdens tid, som markerer skellet mellem klinteskiftet og klinten. Også dette dige, må være yngre end skredene, da det tydeligt er anlagt på skrænterne, såvel som på terasserne. Der har tilsyneladende ikke været større sked i denne del af klinten, siden diget blev opført, formodentlig i tiden mellem herregårdens oprettelse i 1624 og frem til 1767.
Stort set hvert år, er der mindre stykker af den nederste klint, som brækker af og falder i havet, typisk i bredder på ½ til 2 meter, og typisk kun over nogle få meter i længden.
Siden den nye vej og parkeringsplads blev anlagt til klinten, fra den offentlige vej i Voderup i 1967, er antallet af turister til klinten forøget væsentligt, og dette har øget nedslidningen af især den nederste klint, idet turisterne ofte ses grave mindre huller i klinterne. Dette har tilsyneladende øget hastigheden af skred, i den nederste del af klinten, som ligger nærmest stien, hvor klinten i de senere år har ændret sig en del.
Det ville være ønskeligt om myndighederne, tog deres ejerforpligtelser mere alvorligt, således at turisterne fremover bliver informeret om ordensreglerne, og at det tilses at disse overholdes, jævnfør fredningsbestemmelserne.