Kort over Wuderup.

Pagtsgaarden Wuderup.

Return Side 1 2 3


Pagtsgården Wuderups bygninger:

 

Wuderup med sine 267 ½ tønder land, var kun en lille Herregård. Der har derfor ikke været financielt grundlag eller behov for store bygninger.

Den første beskrivelse af Herregården får vi i 1633 efter Hertug Chistians død, hvor der udfærdiges en bygningsbeskrivelse af Wuderup. Her erfarer vi, at hovedbygningen er opført i bindingsværk og at tavlerne er muret i munkesten. Længden var 8 fag (ca. 14 meter) og bredden 5 fag (ca. 9 meter). Taget skal have været belagt med skifer. Om laden fortælles det, at den var 13 fag lang og 6 fag bred og at den bestod af lerklinede vægge og stråtag, hvilket dengang var den mest anvendte byggeform. Samme størrelse havde stalden.

Hovedbygningen var altså på størrelse med et mindre parcelhus i vor tid. Det var ikke herskabelige forhold, men det var heller ikke nødvendigt, da Hertugen havde sin bolig på Gråsten. Hovedbygningen har formentlig kun været bolig for Hollænderen, som man dengang kaldte fodermesteren, der samtidig var gårdens mejerist og måske for gårdens foged. Senere er Hovedbygningen blevet udvidet til den dobbelte størrelse, vel sagtens for at skabe plads til bolig for forpagteren, og de øvrige bygninger er ligeledes blevet udvidet eller udskiftet.

Før udparcelleringen bestod Wuderup af 8 større og mindre bygninger, som i en beskrivelse fra 1765 (Rigsarkivet) anføres således:

1. Hovedbygningen (Das Wohnhaus) med begge haver, den lange dam, den nyanlagte kløvertofte og samtlige pladser hvorpå de øvrige bygninger er opførte. I alt 1 5/8 tønde land.

2. Kostalden (Das Kuhhaus).

3.Den store lade (Die Grosse Scheune).

4.Den såkaldte nye lade (Die sogenante neue Scheune).

5.Hestestalden (Der Pferde Stall).

6.Hønsehuset (Das Hühnerhaus).

7.Svinestien/grisehuset (Das Schweinekofen).

8.Bagehuset (kogehus) (Das Backhaus).

 

På et oversigtskort fra 1766 vises placeringen af bygningerne, som jeg har skitseret i større format ovenfor.

Vest og syd for hovedbygningen lå gårdens haver og ud mod Eskebækken var der gravet en dam som kaldtes "Den lange dam".

Da Anthon Ulrich Hansen blev forpagter på Wuderup i 1735 var bygningernes tilstand meget dårlig, vel sagtens fordi forpagtningsafgiften i hans fars tid har været for høj til at kunne betale for vedligeholdelsen. Anthon får dog nedsat forpagtningsafgiften, og får derved råd til at istandsætte bygningerne og til at bygge en ny lade.

Om hovedbygningen eller stuehuset ved vi, at det efter at herregården blev nedlagt var 16 fag lang (ca. 28-29 meter), og bl.a. husede forpagterbolig på 2 stuer og 2 kamre samt gårdens hollænderi (mejeri). Altså ikke just herskabelige forhold, men nærmest som på en jævn stor gård. Markarbejdet blev selvfølgelig udført af de hovpligtige bønder og kådnere.

Vi ved at hovedbygningen var opført i bindingsværk, men om de øvrige bygninger har vi ikke megen viden. Det fremgår dog af et dokument dateret den 07. maj 1766 fra Vuderup lehns bønder til Rentekammeret (Rigsarkivet), at gårdens bygninger består af lervægge og stråtag. Ingen af bygningerne var på mere end 1 etage.

Det er således overvejende sandsynligt, at alle gårdens bygninger, bortset fra hovedbygningen, har bestået af bindingsværk i tømmer, som den bærende konstruktion, med tavlerne i bindingsværket udfyldt med pileflet, som derefter er blevet klinet og pudset med ler. Til sidst er træværket sandsynligvis blevet malet i en rødbrun farve bestående af en blanding af mælk og kalveblod, hvilket på den tid var ret så almindeligt. Lertavlerne har formentlig været kalket hvide.

Netop konstruktionen med bindingsværk og lertavler var meget anvendt på Ærø på den tid, da der endnu ikke var teglværker på øen. For øvrigt har jeg selv set bygninger i Smedegade i Ærøskøbing med denne konstruktion i skillevæggene, så sent som i 1970.erne, og det ville ikke undre mig, om de stadig findes i enkelte bygninger i byen.

Bygningernes størrelse har vi ikke megen viden om, bortset fra Hovedbygningen, og fra det man kan se på kortskitsen fra 1766. Dog må stalden have haft en pæn størrelse, da den skulle huse de 70 køer og 2 tyre.

Fra udstykningskortet tegnet i 1766 ses herregårdens bygninger og placering (Rigsarkivet).

Herregården lå på den parcel der ligger mellem nordre- og søndre mose, og som i dag gennemskæres af vejen. Det er den matrikel som på et senere kort over Voderup fra 1847 kaldes Haven og Herregårdspladsen, og som ved matrikuleringen i 1867 får matrikel nr. 34.

Desværre ved vi ikke meget om livet på Wuderup, men i 1766 ser vi i et dokument (Rigsarkivet), at der er 28 hov- og kørsels pligtige bønder, 6 bønder som yder halvt hovarbejde og de 3 sandemænd samt Christen Pedersen Møller i Vindeballe (51), der som frimænd kun skulle pløje en del af gårdens jorder. Desuden var der 2 kådnere som hver skulle yde 2 dages hovarbejde hver uge. Desværre oplyses det ikke hvor mange dage i ugen bønderne skulle yde hovarbejde og kørsel, men 1 kådboes arbejde i samme dokument er værdisat til 2 Rd. årlig og en bondes til 10. Vi ved dog at hovarbejdet nogle år tidligere, udgjorde 3 dage for en bonde ugenligt. Forståeligt nok har hovarbejdet været en plage for landbefolkningen, som derved blev pålagt en stor arbejdsbyrde når man tager i betragtning, at arbejdet på deres egen bedrift jo også skulle passes.

I 1766 var der 70 køer og 2 tyre på Wuderup, så til malkning, fodring og renholdese af stalden har der naturligvis været en del personale. Derudover kommer naturligvis, at der var svin og høns, samt formentlig en del får på gården.

Udover forpagteren var der ansat en Hollænder, altså en mejerikyndig person som også var fodermester og en Foged eller forvalter, som havde opsynet med de hovpligtige bønder og kådnere.

 

Se mere om Pagtsgaarden Wuderup:

Copyright by Ib Christensen, Jan. 2006