Slusen.

Inddæmningen af Gråsten Nor.

Retur


Artikler i Ærø Folkeblad den 28.05.1889:

Af Edvard Biering:

I skrivelse af 9. juli har indenrigsministeriet forment, at jeg ikke er berettiget til at betinge færdsel over dæmningen ved Gråstensnoret på Ærø af erlæggelse af betaling; og denne skrivelse blev bekendtgjort ved opslag på Rådhuset i Ærøskøbing, hvorefter min opsynsmand ved dæmningen indberettede at herredsfogden havde forbudt ham at opkræve betaling for færdslen. Jeg pålagde da opsynsmanden at lyde det givne forbud og indgav over dette en klage, som blev besvaret med, at ministeriet fastholdt sin formening og henviste mig til rettergang. Da jeg derefter påviste for ministeriet at dets ovennævnte formening var bygget på en mistydning af den mig i sin tid meddelte bevilling til anlæggets udførelse, og udbad mig herredsfogdens mundtlige forbud meddelt skriftligt til brug under en retssag, modtog jeg meddelelse om at herredsfogden ikke havde givet opsynsmanden det påankede forbud. Jeg pålagde da opsynsmanden at opkræve betaling påny.

Under 29. samme måned har indenrigsministeriet tilkendegivet, at jeg vil kunne få spørgsmålet om berettigelse til at tage betaling for færdslen over Gråstensnoret afgjort ved domstolene, ved at begære offentlig politisag anlagt mod dem, som uberettiget færdes over dæmningen. Ved sådan offentlig politisag er det allerede under 2. september 1884 konstateret at den vedkommende er kendt uberettiget til at færdes uden færdselspenge på den pågældende vej, som er en privat vej.

Når herredsfogden ikke destomindre under 10 s.m. i modstrid med denne politiretsdom har bekendtgjort at jeg ikke er berettiget til at fordre betaling for den nævnte færdsel, så tillader jeg mig at bede befolkningen, blandt hvilken jeg har levet i så lang en årrække, ikke at lade sig vildlede og ikke foregribe en afgørelse.

Efter at jeg nu i mere end en menneskealder har overset den mig i sin tid tilføjede fornærmelse og ved legal fremgangsmåde har søgt at oplyse og møde den mistydning, uklarhed og vilkårlighed, som er fremkommen i denne sag, tvinges jeg nu til som nødværge at give en efter opbevarede aktstykker samlet fremstilling af den famøse vejdæmning. Indtil denne fremstilling som vil gøre det klart, at det er de vedkommende myndigheder, som have forhindret at en offentlig vej er tilvejebragt, medens man gør forsøg på at tilvende sig offentlig færdsel på min private vej - kan foreligge, vil jeg bede de vejfarende, som ønske at benytte min private vej, at vise mig den imødekommenhed at være mig behjælpelig med at opretholde fred og orden på mit anlæg ved godvillig at betale opsynsmanden, som har ordre til at vise enhver, som ikke vil betale, tilbage. Jeg har det håb, at beboerne på Ærø endnu har mig så meget i venlig erindring at jeg ikke forgæves skal føje deres bistand, når det gælder om at frede om det anlæg som har vakt så megen interesse blandt befolkningen, og som forhåbentlig vil vedblive at være til gavn for øen.

Ærbødigst, E. Biering.

 

Avisen bringer samme dag følgende indlæg af Herredsfoged Egge:

I anledning af Distriktslæge Bierings inserat i Ærø Dagblad af 21. maj (hvor ovennævnte brev altså også var blevet trykt) skal jeg oplyse følgende:

Distriktslæge Biering fik under 29. januar 1855 bevilling til at inddæmme Gråstens Nor under betingelse af, at han forpligtede sig til:

a. at lade en dæmning opføre til en højde af 6 fod med 2½ fods dossering (skråning) pr. fod udad og til en bredde af 20 fod foroven.

b. at tilstede, at denne dæmning afbenyttedes som offentlig vej uden godtgørelse.

Under 14. juli samme år, blev der endvidere givet ham tilladelse til i et tidsrum af 30 år at oppebære passagepenge for færdslen over dæmningen, men denne tilladelse blev den 16.11.1858 suspenderet på grund af, at han ikke havde givet dæmningen den i inddæmningsbevillingen fastsatte indretning, og under 3. februar 1875 resolverede indenrigsministeriet, at da de betingelser, hvortil tilladelsen til at opkræve passagepenge var knyttet, ikke senere var fyldestgjorte og tilladelsen således ikke påny trådt i kraft, var distriktslæge Biering uberettiget til at forbyde passage over dæmningen, eller at betinge denne af erlæggelse af betaling, eftersom det ved de ved inddæmningsbevillingen fastsatte og af distriktslæge Biering ved revers udtrykkelige vedtagne vilkår var bestemt, at dæmningen skulle kunne benyttes som offentlig vej uden godtgørelse. Ikke desto mindre vedblev distrikslæge Biering at opkræve passagepenge, og i 1884 klagede han endog til politiretten over en gårdmand fra L. Rise, som havde passeret dæmningen uden at betale. Han påstod den gang, at vejen over dæmningen var en privat vej, og da denne påstand ikke blev modsagt af gårdmanden og dennes sagfører, som begge havde været bosiddende her på øen i mange år, og derfor måtte antages nøje at kende de stedlige forhold, fandt jeg, der som nyankommen ikke kendte dem ingen anledning til at tvivle om påstandens rigtighed, hvorfor jeg idømte gårdmanden mulkt i henhold til loven om mark- og vejfred. Først i fjor erfarede jeg ved at gennemgå en del ældre sagsakter, hvorledes sagen i virkeligheden forholdt sig, og afgav jeg da straks indberetning til amtet om den afsagte dom, samt om distriktslæge Bierings hele forhold med hensyn til passagen over dæmningen og forespurgte, hvad videre der skulle foretages. Amtet har derpå under 11. juli samme år meddelt mig at indenrigsministeriet den 9. samme måned havde resolveret at samme i overensstemmelse med sin skrivelse af 3. februar 1875 vedblivende måtte holde for at hverken det interessentskab, hvortil distriktslæge Biering har overdraget ejendomsretten over Gråsten Nor eller nogen parthaver i dette interessentskab (Distriktslæge Biering er endnu parthaver) er berettiget til at betinge passagen over dæmningen af erlæggelse af betaling. Denne resolution har jeg herefter bekendtgjort bl.a. ved opslag på Rådhuset i Ærøskøbing, og jeg har endvidere under 10. denne måned ved bekendtgørelse i aviserne og på anden måde søgt at bringe til almindelig kundskab, at hverken distriktslæge Biering eller nogen på hans vegne er berettiget til at fordre betaling for færdslen over dæmningen.

Ærøskøbing den 22. maj 1889.

Egge, Herredsfoged.

Note: Heinrich Georg Ludwig Egge var Ærøskøbing By- og Ærø herredsfoged fra 1882 til 1902.

Sagen mod Cornelis Nissen Clausen i 1884 skete som Egge rigtigt skriver, på en tid hvor han endnu var ny på Ærø og derfor nok ikke havde det store kendskab til øens forhold.

Copyright by Ib Christensen, Maj 2007